Ekspropriation og overtagelse af fast ejendom

EKSPROPRIATION OG OVERTAGELSE AF FAST EJENDOM

I dansk ret findes hjemmel til ekspropriation i en række forskellige love. Et fælles udgangspunkt er, at grundlovens § 73 kræver lovhjemmel for, at ekspropriation kan gennemføres, og endvidere at der skal betales fuld erstatning for indgrebet i ejendomsretten.

Ofte anfægtes såvel lovligheden af en ekspropriationsbeslutning, som udmåling af erstatningen. I de særlige tilfælde, hvor en kommune i henhold til planlovens §§ 48-49 kan være forpligtet til at overtage en fast ejendom mod erstatning, opstår ofte tvivl om, hvorvidt betingelserne for overtagelsespligt faktisk er opfyldt. 

Advokatfirmaet Westergaard yder rådgivning om lovligheden af ekspropriation, om udmåling af erstatning, og om overtagelsespligt. Rådgivningen bygger på solid erfaring fra en lang række retssager om ekspropriation og overtagelse af fast ejendom, såvel som taksationssager. Firmaet påtager sig gerne at føre sådanne sager for taksationsmyndighederne, såvel som for domstolene. Endvidere kan der bistås med udformning af høringssvar, når der pågår behandling af klager over kommunale afgørelser om ekspropriation.