RETSSAGER

RETSSAGER

Advokat Vibeke Westergaard har møderet for Højesteret, og besidder en meget betydelig proceserfaring fra domstolene.

Erfaringsgrundlaget bygger særligt på en lang række sager om afslag på dispensation efter bygge- eller planlov, henholdsvis lokalplan, og sager om lovligheden af påbud efter det samme regelgrundlag, om ekspropriation og overtagelse af fast ejendom, herunder vedrørende såvel lovlighed som erstatningsudmåling, sager om kommuners erstatningsansvar, samt sager om kommuners forpligtelser i henhold til serviceloven, og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Retssagerne udgør et helt særligt felt, fordi det udover at kræve juridisk og processuel indsigt, også kræver en strategisk vinkel – det er en særlig disciplin, et juridisk håndværk om man vil, som også kræver, at man grundlæggende bryder sig om at optræde i retssalene. Retssagerne har gennem en lang årrække været et særligt interessefelt, som har undergået en stadig udvikling, i takt med et stigende erfaringsgrundlag. Målet er fortsat at udvikle dette område, i et stadigt ønske om at kombinere en høj faglighed med en pragmatisk tilgang.