SERVITUTTER I EN PLANRETLIG KONTEKST

Servitutbegrebet, og sondringen mellem rådigheds- og tilstandsservitutter. Herskende og tjenende ejendomme. Tinglysning af servitutter.

Stiftelse af servitutter ved aftale, hævd, eller ekspropriation, eller med hjemmel i lov eller forvaltningsafgørelse. Kommunalt samtykke efter planlovens § 42. Servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Offentligretlige og privatretlige servitutter.

Servitutter og andre rettigheder over fast ejendom. Tinglysningslovens § 10, stk. 5 – påtaleberettigelse, geografisk udstrækning, og angivelse af herskende ejendom. Geografisk udstrækning af servitutter, der kun påhviler dele af et matr.nr. Afgrænsning af rådigheds- og tilstandsservitutter.

Påtaleret- og pligt? Kommuner som (eneste) påtaleberettigede. Rådighed over servitutten, herunder i forhold til aflysning. Rammerne for kommunens håndhævelse. Sondringen mellem håndhævelse i medfør af planlovens § 43, og privatretlig håndhævelse ved domstolene, illustreret ved relevant retspraksis. Erstatningsansvar ved undladt håndhævelse. Betingelser for håndhævelse efter planlovens § 43 illustreret ved praksis fra Planklagenævnet.

Ophævelse af servitutter ved lokalplan – automatisk og udtrykkelig. Grænserne for ophævelsesretten, bl.a. illustreret ved U2015.902H. Saglighedskravet. Materielt berettigedes håndhævelse uanset manglende, udtrykkelig påtaleret. Passivitet i håndhævelsen. Uaktuelle servitutter.

Fortolkning af servitutter – klarhedskravet i planlovens § 43. Planlovens § 44 – servitutter, der er pålagt af offentlige myndigheder med hjemmel i lovgivningen.

Afsluttende bemærkninger og spørgsmål