Advokatfirmaet Westergaard leverer højt specialiseret rådgivning til kommuner, til ejendomsbranchen og til retailvirksomheder indenfor en række kerneområder, med hovedvægten på plan- og miljøretlige spørgsmål, planretlig due diligence, ekspropriation, klagenævnssager og retssager. Firmaet leverer i stigende grad ydelser til andre advokatfirmaer, som af kapacitets- eller ressourcemæssige grunde ikke selv råder over de fornødne kompetencer af plan- og miljøretlig karakter, herunder i form af underentrepriser.

Der kan i visse tilfælde være principielle grunde til at ønske en prøvelse ved domstolene af et givet spørgsmål, men dette er langt fra altid tilfældet. Derfor indledes en potentiel retssag altid med en analyse af sagen, og en vurdering af mulighederne for et positivt udfald, såvel som de risici, der knytter sig til sagen. Det kan være i orden at løbe en risiko ved et søgsmål, så længe den er kendt og beskrevet – forventningsafstemning er derfor et meget væsentligt element i rådgivningen. I de mange tilfælde, hvor der ikke er et behov for en principiel afklaring ved domstolene, kan det bedste råd efter en gennemgang af sagen, være at finde løsninger udenfor retssalene.

Også afklaring af deadlines og frister i konkrete sager er et vigtigt element, som bør håndteres tidligt i et forløb. Disse forhold drøftes derfor altid ved den indledende henvendelse, med henblik på at få afstemt forventninger, og for at få fastlagt et forløb for sagen så tidligt som muligt.

 

”Nødvendighedskravet i ekspropriation – en ny afgørelse ...

Nødvendighedskravet i ekspropriation – en ny afgørelse vedrørende lov om en Cityring

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne har den 27. februar 2019 taget stilling til et projektforslag om etablering af en stipassage, der skulle forbedre adgangsforholdene for passager til den nye metrostation ved Marmorkirken. Et projektforslag var oprindeligt forelagt kommissionen i 2009, hvorved kommissionen principielt fandt, at lov om en Cityring indeholdt fornøden hjemmel, men hvorved kommissionen tillige ønskede oplysning om eventuelle alternative stiløsninger, optimering af cykelparkering, samt en redegørelse for stitrafikkens indpasning i den kørende trafik. I 2019 forelå et ændret projektforslag, som kommissionen tog stilling til. Kommissionen fandt uændret, at lov om en Cityring indeholdt den fornødne hjemmel, men fandt at det nye projektforslag var ændret væsentligt, og var langt mere byrdefuldt og indgribende for ejere og lejere, end det oprindelige projekt. Herunder bemærkede kommissionen særskilt, at den ikke havde udbedt sig en redegørelse om, hvordan den kørende trafik kunne indpasses i stitrafikken, men om hvordan stitrafikken kunne indpasses i den kørende trafik. Som følge af disse forhold foretog kommissionen en tilbundsgående prøvelse af det reviderede projektforslag. Kommissionen fandt det ikke tilstrækkeligt dokumenteret og godtgjort, at det var nødvendigt at etablere stipassagen for at forbedre adgangsforholdene, som var tilfredsstillende også uden stipassagen. Kommissionen foretog en helt  konkret afvejning af de fordele, som etablering af stipassagen ville medføre for et begrænset antal passager, overfor de væsentlige indgreb og konsekvenser, som projektet ville medføre for ejere og lejere af en række ejendomme. Efter en samlet vurdering kunne projektforslaget derfor ikke godkendes.

Læs hele afgørelsen her

Ny dom fra Højesteret om myndighedsansvar efter serviceloven

Ny dom fra Højesteret om myndighedsansvar efter serviceloven – og om en retfærdig rettergang.

Højesteret har den 21. marts 2018 afsagt dom i en principiel sag om en kommunes ansvar for brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som følge af forsømmelser i en sag behandlet efter serviceloven. Højesteret fandt ikke, at der i sagen var oplyst omstændigheder, der burde have givet kommunen en rimelig begrundet mistanke om, at der forelå en påregnelig risiko for, at der ville blive begået overgreb, som dem, der var overgået appellanterne i sagen. Endvidere fandt Højesteret, at kommunens nægtelse af at stille personfølsomme oplysninger om tredjemand til rådighed for appellanterne var proportional, og begrundet i saglige og legitime formål.

 

Tryk her for at læse dommen