Advokatfirmaet Westergaard leverer højt specialiseret rådgivning til kommuner, til ejendomsbranchen og til retailvirksomheder indenfor en række kerneområder, med hovedvægten på plan- og miljøretlige spørgsmål, planretlig due diligence, ekspropriation, klagenævnssager og retssager. Firmaet leverer i stigende grad ydelser til andre advokatfirmaer, som af kapacitets- eller ressourcemæssige grunde ikke selv råder over de fornødne kompetencer af plan- og miljøretlig karakter, herunder i form af underentrepriser.

Der kan i visse tilfælde være principielle grunde til at ønske en prøvelse ved domstolene af et givet spørgsmål, men dette er langt fra altid tilfældet. Derfor indledes en potentiel retssag altid med en analyse af sagen, og en vurdering af mulighederne for et positivt udfald, såvel som de risici, der knytter sig til sagen. Det kan være i orden at løbe en risiko ved et søgsmål, så længe den er kendt og beskrevet – forventningsafstemning er derfor et meget væsentligt element i rådgivningen. I de mange tilfælde, hvor der ikke er et behov for en principiel afklaring ved domstolene, kan det bedste råd efter en gennemgang af sagen, være at finde løsninger udenfor retssalene.

Også afklaring af deadlines og frister i konkrete sager er et vigtigt element, som bør håndteres tidligt i et forløb. Disse forhold drøftes derfor altid ved den indledende henvendelse, med henblik på at få afstemt forventninger, og for at få fastlagt et forløb for sagen så tidligt som muligt.

 

Ny dom fra Østre Landsret om fortolkningen af tobaksvareloven

Østre Landsret har den 6. maj 2022 afsagt dom i 1. instans om forståelsen af tobaksvarelovens regler om mærkning af tobaksvarer.

 

Dommen er det første bidrag fra danske domstole til forståelsen af reglerne om præsentation af tobaksvarer i den danske tobaksvarelov, som implementerer det i 2014 reviderede Tobaksdirektiv (direktiv 2014/40). EU Domstolen har i tidligere praksis forholdt sig til Tobaksdirektivets gyldighed og forenelighed med forskellige grundlæggende rettigheder. Der foreligger derimod ikke svar på præjudicielle forelæggelser, forslag til afgørelser eller domme  fra EU Domstolen, som i et sammenligneligt tilfælde tager stilling til den nærmere fortolkning af Tobaksdirektivets artikel 13, stk. 1, litra c, hvorefter  mærkningen af en enkeltpakning og eventuel ydre emballage og selve tobaksvaren ikke må indeholde noget element eller træk, som henviser til bl.a. smag. Denne bestemmelse er i Danmark implementeret ved tobaksvarelovens § 20, stk. 1, nr. 4. Sagen angik, hvorvidt brugen af ordet ”frosted” på en tobakspastil beregnet til oral indtagelse var en ulovlig henvisning til smag. Sikkerhedsstyrelsen havde med hjemmel i tobaksvarelovens § 20, stk. 1, nr. 4 nedlagt forbud mod markedsføring af produktet, hvorefter adressaten for forbuddet indbragte sagen for domstolene. Sagen blev af byretten henvist til behandling i 1. instans ved landsret.

 

I dommen, der er uden dissens, kom landsretten frem til, at reglerne skulle fortolkes i lyset af, at udgangspunktet er et totalforbud mod tobaksprodukter, der indtages oralt. Tyggetobak er undtaget fra totalforbuddet, men er underlagt begrænsningerne i tobaksvarelovens § 20, stk. 1, nr. 4. Landsretten statuerede, at også mere indirekte henvisninger til smag er omfattet af markedsføringsforbuddet, hvilket understøttes af praksis fra EU Domstolen vedrørende Tobaksdirektivet, og af bekendtgørelse nr. 1064 af 4. juli 2016 om nærmere krav til mærkning m.v., der i § 6 opregner en række eksempler på elementer og træk, der kan være forbudte. Landsretten fandt under henvisning til ordlyden af Tobaksdirektivets artikel 13 og tobaksvarelovens § 20, stk. 1, nr. 4, formålet med bestemmelsen, og den sammenhæng, hvori den indgår, såvel som i lyset af relevant praksis, at anvendelsen af ordet ”frosted” i sammenhæng med et tobaksprodukt beregnet til oral indtagelse,  må anses for at henvise til smag.

 

Østre Landsrets dom er et vægtigt bidrag til forståelsen af reglerne om præsentation af tobaksvarer.

 

Læs en anonymiseret udgave af dommen her

Støj fra skoler bør reguleres via lokalplanlægningen

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 10. januar 2020 (sag 19/03701) afgørelse om delvist at stadfæste en kommunes afslag på at meddele påbud vedrørende støj fra en privatskole i medfør af miljøbeskyttelseslovens regler.

Privatskolen blev i 2017 etableret i lokaler beliggende i den centrale del af byen, omgivet af gamle, åbent-lave villaer og en etageejendom. Ejendommen var hidtil anvendt til gymnasium, og senere ungdomsuddannelse. Området er ikke lokalplanlagt. Privatskolen har omkring 500 elever i to spor, og driver en SFO.

Læs mere …