Efter planlovens § 14 kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år.

Den konkrete sag angik, om Slagelse Kommune i april 2022 kunne fastholde eller gentage et § 14 forbud, som første gang blev nedlagt den 6. februar 2019. Planklagenævnet ophævede ved afgørelse af 5. oktober 2022 Slagelse Kommunes afgørelse af 20. april 2022 om fastholdelse af forbuddet.

Afgørelsen er et vægtigt og aktuelt bidrag til forståelsen af planlovens § 14, og ikke mindst fristreglen heri. Et § 14 forbud er et væsentligt og indgribende redskab i planloven, og der er fast nævnspraksis for, at forvaltningslovens regler om partshøring skal iagttages, såvel som et forbud skal angive sin gyldighedsperiode. Dertil kommer, at forbud ikke kan forlænges eller gentages ud over et år fra den oprindelige nedlæggelse.

Østre Landsret har den 6. maj 2022 afsagt dom i 1. instans om forståelsen af tobaksvarelovens regler om mærkning af tobaksvarer.

 

Dommen er det første bidrag fra danske domstole til forståelsen af reglerne om præsentation af tobaksvarer i den danske tobaksvarelov, som implementerer det i 2014 reviderede Tobaksdirektiv (direktiv 2014/40). EU Domstolen har i tidligere praksis forholdt sig til Tobaksdirektivets gyldighed og forenelighed med forskellige grundlæggende rettigheder. Der foreligger derimod ikke svar på præjudicielle forelæggelser, forslag til afgørelser eller domme  fra EU Domstolen, som i et sammenligneligt tilfælde tager stilling til den nærmere fortolkning af Tobaksdirektivets artikel 13, stk. 1, litra c, hvorefter  mærkningen af en enkeltpakning og eventuel ydre emballage og selve tobaksvaren ikke må indeholde noget element eller træk, som henviser til bl.a. smag. Denne bestemmelse 

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 10. januar 2020 (sag 19/03701) afgørelse om delvist at stadfæste en kommunes afslag på at meddele påbud vedrørende støj fra en privatskole i medfør af miljøbeskyttelseslovens regler.

Privatskolen blev i 2017 etableret i lokaler beliggende i den centrale del af byen, omgivet af gamle, åbent-lave villaer og en etageejendom. Ejendommen var hidtil anvendt til gymnasium, og senere ungdomsuddannelse. Området er ikke lokalplanlagt. Privatskolen har omkring 500 elever i to spor, og driver en SFO.

Når en lokalplan er offentligt bekendtgjort, må der i henhold til planlovens § 18 ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre dispensation meddeles. De bindende bestemmelser i en lokalplan har derfor betydning for de virksomheder og borgere, som f.eks. ønsker at bygge indenfor lokalplanens område, som ønsker at fælde beplantning, at opsætte skiltning, eller at ændre anvendelse af et areal eller en bygning på en måde, som er planlægningsmæssigt relevant[1].

Vejdirektoratet har ved afgørelse af 23. oktober 2019 stadfæstet Vejen Kommunes afgørelse om ekspropriation til anlæg af en ny forbindelsesvej over jernbanen. Kommunens afgørelse om ekspropriation var udtryk for en retlig lovliggørelse af en statslig ekspropriation, som ved Højesterets dom af 10. september 2018 blev underkendt. 

 

Ny dom fra Højesteret om myndighedsansvar efter serviceloven – og om en retfærdig rettergang.

Retten i Kolding har den 30. oktober afsagt dom i en tredommersag, hvor såvel Planklagenævnet som Fanø Kommune var stævnet af en sommerhusejer.

14. juni 2017: Vestre Landsret frifinder Banedanmark for påstand om ulovlig ekspropriation i medfør af lov om elektrificering af jernbanen

8. maj 2017: Esbjerg Kommune frifundet i en sag om krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3